Hvordan retfærdiggør I at have flere ure, når...

[HG]

baun Skrev:Jeg har kun de ure jeg bruger.

Jeg bruger dem jo så ikke til at gå med, men til at se på, vise frem, nyde og samle. Jeg handler med dem, hygger mig med dem og nusser omkring dem. Jeg bruger også at gå med nogen af dem. Det er en særlig nydelse.

Jeg har ingen problemer med at retfærdiggøre de penge jeg har stående i ure. Jeg har ikke flere penge stående i urene end jeg har råd til og samtidig kan jeg få de andre ting vi gerne vil have. Hvis ikke de stod i urene ville de stå på pensionskontoen.


vh baun

REN passion = respekt <!-- s:up: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_Up.gif" alt=":up:" title="Thumps up" /><!-- s:up: -->

[MichaelSC]

Alle mine ure får ca. lige meget tid på armen, skifter regelmæssigt, må så i banken og skifte, men den ligger lige ved mit job, så det er meget nemt.

Jeg er typen som tager uret af straks jeg kommer hjem, men det giver mig blot lejlighed til at studere uret nærmere og det ligger altid fremme i stuen så jeg ser ofte på det (med fingrene).

Mvh
Michael

[Mr. Tick]

baun Skrev:Jeg har kun de ure jeg bruger.

Jeg bruger dem jo så meget ikke til at gå med, men til at se på, vise frem, nyde og samle. Jeg... hygger mig med dem og nusser omkring dem. Jeg bruger også at gå med nogen af dem. Det er en særlig nydelse.

Jeg har ingen problemer med at retfærdiggøre de penge jeg har stående i ure. Jeg har ikke flere penge stående i urene end jeg har råd til og samtidig kan jeg få de andre ting vi gerne vil have.

vh baun

Baun, jeg kunne ikke have beskrevet det bedre selv. Det er stort set samme mantra, som jeg har fulgt og vil følge.

[Sociologen]

Spændende at læse jeres bidrag. Når jeg skriver "retfædiggøre", så beror det på, at jeg langtfra var uanede midler, så en retfædiggørelse kan gå på, om familien skal på en EKSTRA ferie et givent år, om tv'et skal skiftes ud, computeren mv. Ikke fordi jeg behøver disse ting, men jeg behøver jo heller ikke 'alle de ure' - slet ikke dem, jeg alligevel ikke går med. Jeg vælger dog at beholde urene, da disse kan realiseres senere, hvis der opstår behov derfor, hvorimod en rejse er 'vekslet' til minder mv, mens tv, computere osv falder drastisk i pris, hvis de sælges.

Ure kan selvfølgelig generhverves, men eftersom det er ganske væsentligt for mig at have ure, som kun jeg har båret, så vil det betyde en mærkbar afskrivning, hvis jeg sælger et nyindkøbt ur for at købe modellen igen - som nyt - året efter.

[baun]

Sociologen Skrev:Spændende at læse jeres bidrag. Når jeg skriver "retfædiggøre", så beror det på, at jeg langtfra var uanede midler, så en retfædiggørelse kan gå på, om familien skal på en EKSTRA ferie et givent år, om tv'et skal skiftes ud, computeren mv. Ikke fordi jeg behøver disse ting, men jeg behøver jo heller ikke 'alle de ure' - slet ikke dem, jeg alligevel ikke går med. Jeg vælger dog at beholde urene, da disse kan realiseres senere, hvis der opstår behov derfor, hvorimod en rejse er 'vekslet' til minder mv, mens tv, computere osv falder drastisk i pris, hvis de sælges.

Ure kan selvfølgelig generhverves, men eftersom det er ganske væsentligt for mig at have ure, som kun jeg har båret, så vil det betyde en mærkbar afskrivning, hvis jeg sælger et nyindkøbt ur for at købe modellen igen - som nyt - året efter.

Ja sådan forstod jeg det også, men jeg har det ikke sådan at vi - familien må undvære noget vi gerne ville have haft fordi jeg bruger penge på ure.

Vi har selvfølgelig også begrænsede midler, men vores behov for rejser, gode middage, jagt, ursamlermani, gæstebud, kulturelle begivenheder, tilbygninger, ombygninger, sommerhus, nye møbler, ny bil, hjælpe børnene lidt osv. dækkes uden problemer.

De penge som er "tilovers" ryger på opsparing - og det er klart at havde jeg ikke købt ure, ville der have stået flere penge der. Jeg håber der alligevel er nok

Jeg opfatter penge brugt på ure som brugt. På samme måde som penge brugt på jagt, møbler, rejser. Altså ikke som en opsparing eller investering som kan realiseres. Jeg ville placere pengene i papirer, jord, guld, ejendomme eller lignende, hvis det var opsparing eller investering. Ure er hobby. Jeg tror ure er en usikker investering.

Hvis det så en dag viser sig at det har været en økonomisk god hobby (som jeg plejer at sige: Når Kineserne begynder at samle Vintage Omegaer bliver jeg miljonær ), vil mine 2 drenge sikkert sende mig en varm tanke. Hvis de falder i værdi kan de se på dem på samme måde som billeder fra en god ferie eller jagttrofæerne som hænger på væggen. de fortæller om passion, godt liv, hyggelige timer og også handel og nørderi. Livets salt....... sammen med alt det andet.

Jeg kunne sikker også få meget fornøjelse og mange hyggelige timer ud af at realisere en del af samlingen en dag, hvis jeg har tid og lyst, men det ville nok bare være for at købe noget andet pjat


vh baun

[Henrik A]

Jeg kan nogle gange godt tænke at mit ur budget fylder for meget og alligevel ikke..

Jeg er alene far og er voksen lærling, så jeg har ikke mange penge tilovers sidst på måneden om du forstår..

Der SKAL være penge til min søn og hans fornøjelser, det betyder alt for mig.. Derefter er det sådan at jeg ikke går voldsomt op i tøj til mig selv, ja jeg bruger i det heletaget ikke mange penge privat (til mig selv) udover til min ure hobby.. Jeg bruger 2-3timer dagligt på mine ure, dvs. surfen efter oplysninger, besøg på 6-7 forums dagligt samt lige pusle om mine egne..

Jeg ser det sådan, hvorfor ikke bruge sine penge på noget der fylder meget i dagligdagen (tids mesigt), i mit tilfælde ure.. Det syntes jeg godt jeg kan forsvare..

Hvis jeg havde en kone "stor familie", kunne jeg jo nok ikke tænke så egoistisk som jeg gør.. Der ville jeg være nød til at tage hensyn til hendes/familiens interesser mere..

[TioMalo]

Mads, +1 & et-par likes
Jeg har ikke hellere behov for at retfærdiggøre indeholdet af min legetøjskasse.
Så stor er samlingen ikke hellere og der er faktiskt kun to ure, som ikke er til salg:
Min allerførste Rolex, en S/S Datejust -59, ref. 6605, som jeg fik som 13 årig i 1966 som bar mitzvah gave fra min farfar og min første "selvkøbt" Rolex, en NoDateSub, ref. 5512, jeg købte fra AD´en på Kalverstraat i Amsterdam 1972.
Resten er så en håndfuld af almindelige Datejusts og måske to håndfulde af forskellige Subs og et-par Omega dykkere og nogle andre.
Urene bruges - teoretisk set - lidt skiftevis, efter hvad jeg nu har lyst til.
IRL ender den sag næsten altid at jeg har min 14060 / 14060M / 14060M COSC på armen. En gang i mellem irriterer dette mig voldsomt og så går jeg grassat, laver fejlkøb af mærker jeg slet ikke kan lide, går på Rolex-afvenning etc og alligevel afslutter cirkus´en sig med... Gæt.
En Rolex Sub.

Hilsen John

[Peter]

Hej

Jeg har ingen problemer med at retfærdiggøre at jeg har en masse ure i samlingen der aldrig kommer på armen, et sjovt eksempel jeg fik en kasse med gamle ure af en pensioneret urmager og der var en gammel Laco fra sidst i tyverne måske først i tredieverne, men i helstål og i pæn stand et herreur i kun cirka 30 millimeter, og jeg har købt reservedele for cirka 400 kroner til uret, men jeg synes bare at uret er sjovt, så derfor bliver uret i min samling, det er sikkert også usælgeligt, men det gør ikke noget når det kun har kostet 400 kroner, og sådan kan jeg sige om mange af de ure jeg ikke bruger.

MVH Peter

[TimeToWatch.dk]

Jeg plejer at have den holdning, at hvis man ellers har råd må man fyre sine penge af som det passer en. Om det så er på byture, modeltog, sko, ferier eller noget andet rører mig ikke, så længe folk er ansvarsbeviste og ikke trækker andre med i deres egen forbrugsfest-fald Det ses desværre tit og var jeg teknisk insolvent ville jeg nok have svært ved at kunne retfærdigøre dyre urhandler og et boks-lager.

Vi bruger penge på uendeligt mange tåbelige ting, så at bruge dem på ure, der ikke er nul kr. værd efter købet er foretaget, har jeg ikke svært ved at retfærdiggøre, uanset om de ligger i boksen eller sidder på armen. Men som flere er inde på skal det være på et niveau hvor økonomien ikke ramler, hvis de i morgen er nul kr. værd. De fleste af os har relativt dyre biler stående, hvor en irrationel afskrivning af en helt anden karakter finder sted, og så længe det er tilfældet hos mig fortsætter ur-forbrugsfesten også

/Mads

[MichaelSC]

Når man er i et parforhold og har fælles økonomi kan det naturligvis være svært at retfærdiggøre, medmindre man som nogle investerer i urene og derved kan oppebære et fornuftigt afkast. Børsen havde et indlæg for et par år siden som henviste til at investering i ure kunne være rentabelt. Det kræver naturligvis voldsom meget indsigt for at kunne dyrke denne investeringsform.

Jeg skal heldigvis ikke retfærdiggøre min ur-last overfor nogen

Mvh
Michael