Cal 321 igen igen...
#1
Hvordan var det nu det var med produktionsstop af cal. 321 værket?
Når jeg kigger de forskellige indlæg igennem fra især John (Hannover) kan jeg ikke kommer frem til en konklusion.
Der nævnes både sidste levering af cal. 321 værk i 1960 men også sidste bestilling af en ret stor mængde hos Lemania i 1960. Eller skal det forståes sådan at Lemania allerede i 1960 havde alle disse værk på lager og så blev de leveret til Omega løbende frem til 1968? Var dette så et basis værk eller brugte Omega det som det blev leveret...med andre ord blev det modificeret frem til 1968 hos Omega?
Hvornår er det sidste cal. 321 værk leveret af Lemania produceret og hvornår er det sidste 321 værk modificeret hos Omega?
Mvh
Klaus
Mvh Klaus
Svar
#2
Jeg baserer mig på John R Diethelm - Omega Museum - vintage information og prøver at summere klart op

Kaliber 321 var ikke "bare en Lemania", men en fælles udvikling mellem Omega og Lemania - udført af Albert piquet og Jaques Raymond - dette er også Chuck Maddox opfattelse kan man læse - En Omega/Lemania - outsourced produktionsmæssigt til Lemania kan man sige. (eller Lemania/Omega hvis man vil fluekneppe lidt)

Udviklet oprindeligt i 1940 som CH 27 12, så via CH 27 12 T1 i 1941 og videre i CH 27 12 T2 i 1946 (T = transformition/ændring 1 og 2)

CH 27 12 T2 fra 1946 er helt identisk med kaliber 321

Navnet skiftede fra CH 27 12 T2 til 321, ikke som følge af nogen ændring af kaliberen, men som følge af at Omega gik over til 3 ciffer nummer system i 1949

Ialt er der fremstillet 40.800 stk fra 1940 til 1960

Da kaliber CH 27 12 T2 og 321 er helt ens, regner jeg 1946 som året den var klar med de ændringer der var, men 1949 er jo første år den er graveret med 321

Hvis man kun medtger de som er mærket som 321 i 3 ciffer systemet, er antallet nok omkring 25.000 - jeg har ikke kunnet få det helt præcise

Sidste fremstillingsdato hos var 1960, hvor Omega fik leveret en stor samling værker. Disse var ikke nummereret efter hvilken dato de var produceret, men blev produceret over en længere periode frem til og med 1960 - i pakke-serier og var nummeret i disse pakker.

Teksten fra Diethelm siger bla.a. The movement number cannot be delivered as a continuous sequence and might have been delivered without taking into consideration when they were produced. Basically, we never had a continuous numbering of the movement for cal 321. A package of numbers was then assigned to the production lane, without taking into consideration when they were produced. On certificates, as a matter of policy, the indicated date is the date of shipment of the complete watch and not its production date.

Værkerne leveret i 1960 var pakket separat i vacumplast og blev frosset ned for bevarelse af olien

I 1968 overgik man til en knasthjuls kaliber 861 i stedet for kolonnehjuls 321 - Dels var den billigere at fremstille, billigere at reparere, og i en del henseender mindst lige så stabil siger Omega. 861 er også siden videreudviklet, men det er sin egen historie. Der skiftede i øvrigt også navn til 1861 (Omega skiftede fra 3 til 4 ciffer system) og fik samtidigt igen visse ændringer.

I en periode i 1968 leverede Omega Speedmaster til grossisterne og (AD's) blandet med 321 værker og 861 værker.

Det sidste 321 værk sendtes ud fra Omega i Oktober 1968 (min ene 321 sag er iflg cerfikat leveret netop Oktober 1968)

Der skete ingen forarbejdning hos Omega af værkerne, som jo var udviklet helt efter Omega forskrifter og helt i samarbejde med Omega

Ud over John R Diethelm har flere andre fra Omega Vintage dept og museum medvirket i flere besvarelse, ligesom de alle altid var CC kopieret ind på John Diethelms besvarelser, så de kunne korrigere om deres viden tilsagde andet. Jeg var ret "irreterende" med mange spørgsmål, som oprindeligt udsprang af noget så simpelt som at mit ur hedder 145.012-67 og var leveret iflg. cerfikat i 1968. Omega sluttede med at svare, at de nu "håbede alt var klart for mig" og de også under processen havde fået opdateret deres egen base Icon_e_smile

Nu håber vi så den er der Klaus - og jeg tror fast selv på at dokumentationen rækker. Jeg har naturligvis i mange forskellige former gemt al dokumentation

vh
Mvh. John  - Glad for ure og frisk på lidt iværksætterråd.
Besøg min blog med gode råd til iværksættere!
Besøg min blog om ure!
Svar
#3
Mange tak John.

Som jeg læser dit input så var der altså ikke tale om nogen forfining af 321 værkerne fra Omega's side.
Ved du så hvorfor vi ser så mange cal. 321 Speedys fra netop '67? Dato'en i bagkassen må have været produktionstidspunkt for bagkassen eller er der også en historie her?

Mvh
Klaus
Mvh Klaus
Svar
#4
KlausM Skrev:Mange tak John.

Som jeg læser dit input så var der altså ikke tale om nogen forfining af 321 værkerne fra Omega's side.
Ved du så hvorfor vi ser så mange cal. 321 Speedys fra netop '67? Dato'en i bagkassen må have været produktionstidspunkt for bagkassen eller er der også en historie her?

Mvh
Klaus
Nej jeg er ikke sikker der faktisk. Jeg har spurgt, men svaret var svævende og gik mest på at man ikke kan regne sikkert med årstallene, og som jeg forstår det, kan man godt ha kasser med -67 som er leveret i 66 faktisk - og som bekendt fra mit ur - leveret i oktober 68 - lidt noget rod, men sådan er det.

Mit gæt er at mange -67 er leveret i 66 og i alle fald helt sikkert i 68 - helt frem til de sluttede i Oktober 1968. De langt færre (jeg tror ærligt aldrig jeg selv har set et) -145.012-66. Jeg tror måske ikke de eksisterer, men ville være 105.012 som har andre pushere. Jeg tror altså det kan være sådan at 145.012 kasser blev lavet med -67 og visse kan være udleveret i 66 allerede, og langt flest i 67 og også i 1968.
Jeg kan tilføje, at jeg heller ikke selv har set billeder af en 145.012-68 - men det tror jeg MÅSKE findes. Nogen bud fra nogen på 145.012-66 og 145.012-68 - hvor kan der linkes til et billede?
145.016-68 som er med kaliber 861 findes jo med - 68 i alle fald
(Omega selv kalder den så for at forvirre endnu mere 145.0012)
Jeg har nu prøvet at trække på dem igen for at se om jeg kan få afklaret om de findes med -66/-68 og hvor mange af hver, hvis de har de oplysninger

Ellers, helt korrekt, ingen forfining gjort hos Omega da værket i deres øjne er udviklet som et Omega projekt sammen med Lemania og Omega satte alle specifikationer og anvendte så værkerne direkte.
Mvh. John  - Glad for ure og frisk på lidt iværksætterråd.
Besøg min blog med gode råd til iværksættere!
Besøg min blog om ure!
Svar




Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)