Optræk af Omega vintage
#1
Hej

Har lige erhvervet mig dette smukke Omega Seamaster de Ville ref. 135.020, cal. 601. Mit første vintageur, så jeg vil bare lige høre, hvor meget sådan et skal trækkes op, og hvor ofte? Og om kronen skal trækkes ud, når man trækker uret op Icon_redface ?

İmage
Svar
#2
Hej!

Tillykke med det smukke ur!

Du trækker det op uden af hive kronen ud. Du trækker til du mærker modstand og stopper. Dit vil kunne gå 48 timer på en optrækning hvis det er i nystand. Jeg plejer at tage uret af om natten og så trække det op om morgenen før jeg tager det på, det bliver hurtigt en vane.

Mvh
Thomas
Vintage Omega, herreure, lommeure og stopure
Svar
#3
Tak for svar. Hvordan har uret det med vand? Ikke at jeg skal ud at bade med det, eller have det på under bruseren, men hvad kan det tåle? Hvor meget skal jeg iøvrigt regne med at det taber af tid pr. døgn?
Svar
#4
Jeremy Skrev:Tak for svar. Hvordan har uret det med vand? Ikke at jeg skal ud at bade med det, eller have det på under bruseren, men hvad kan det tåle? Hvor meget skal jeg iøvrigt regne med at det taber af tid pr. døgn?

Du skal ikke lade det komme i nærheden af vand. Officielt er det vandtæt til 30m fra ny, men i den virkelige verden er det ikke vandtæt. Pakninger m.v. kan være slidte. Det er flot hvis den holder sig inden for 1-5 sek. pr. dag og mellem 6-20 sek er helt almindeligt. Hvis det taber omkring 1-2 min pr. dag skal det renses, derunder kan det nok justeres.

Mvh.
Thomas
Vintage Omega, herreure, lommeure og stopure
Svar
#5
Hvad må man slippe for servicering af sådan et ur?
Svar
#6
Jeremy Skrev:Hvad må man slippe for servicering af sådan et ur?

1000 kr + reservedele

vh Baun
Svar
#7
Uret har på nuværende tidspunkt tabt 25 sek. på 19 timer. Der er dog en anden ting der bekymrer mig mere. Sad og nærstuderede uret, da jeg opdager, at sekundviseren af og til "springer" 1 sekund. Den gør det vel 6-7 gange i løbet af et minut, og jeg synes det ser ud til at være de samme steder på skiven. Er dette et kendt fænomen? Trænger uret til service?
Svar
#8
Hej

Det er normalt på den type værk, hvor sekundviseren er indirekte trukket af løbeværket. Rensning og smøring af uret, samt justering af en lille fjeder der slæber let mod sekunddrevet kan hjælpe på 'den hakkende' opførsel, men er ingen garanti for at det ikke sker igen.

mvh
Tommy
Svar
#9
Den "hakkende" opførsel samt tidstabet taget i betragtning, ville du så sende uret til service? Eller sagt på en anden måde, kan uret tage skade hvis ikke det kommer til service?
Svar
#10
når den nu taber så meget så få en urmager til at kigge på den.

/Tommy
Svar




Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)