Ønsker mig et Speedmaster Pro men...

[Geodoc]

Claus_K Skrev:Mit besyv omkring dilemmaet...
Værket:
1861’eren er Speedmasterens naturlige evolution af det oprindelige 321 værk. Det er senest forbedret med en plastik-komponent (aht. friktion).
1863 er en ”flottere” version, som gør sig godt bag "kig igennem glasset". Det har aht. looket bevaret den ovenfor omtalte komponent i metal.

@Claus_K; et besyv, som jeg tilslutter mig, og gerne supplerer.
Der er mere end 21 dele forskellige mellem 1861 og 1863, bl.a. en anden kronografbro med geneve slibninger.
Alle skruer er blankpolerede og har et andet skruehoved, hvor overfladen hælder ind mod kærven, således at lyset spejler smukt.
Alle broer er polerede med anglage, og den famøse part 1726 er i metal, ikke delrin.

Claus_K Skrev:Glasset:
Jeg har ladet mig fortælle at en væsentlig ting for NASAs valg af plexi er at det ikke kan splintre* – det sidste man vil ha’ i vægtløs tilstand er vel nok bitte stumper af glas som svæver rundt, og kan inhaleres.
Af samme årsag, synes jeg derfor også at når alt kommer til alt er plexi det rigtige valg for et toolwatch (som Speedmasteren vel nok er). Det kan tåle tæskene (søg efter NASA testkriterier). Har man safirglas skal der kun ét slag til, og så er uret ubrugeligt indtil udbedret, hvilket udover glasset, formentlig kræver en total adskillelse og rensning af værket for glassplinter (2000 kr +/-, flere dage/ugers ventetid). Med plexi skal glasset blot skiftes (500 kr +/-, 10 min. arbejde).

Jeg har selv haft mange ure med plexi, og har ALDRIG haft nævneværdige problemer med ridser. Og når jeg synes det er blevet for slemt (efter måneders hårdt brug), så får det bare 2-5 min. med hvad slibemiddel jeg nu har ved hånden – evt. tandpasta.
Når det er sagt, vil jeg i øvrigt mene at nyere tids plexi faktisk er ganske hårdt - ridser opstår ikke "bare sådan".

... er meget begejstret for det understregede udsagn.
Det er interessant med diskussionen om materialer, og hvor let de ridses. Mit arbejdsur er af Titanium, og det skal siges klart: Det får rigtig rigtig mange bank.
Selvom Titanium er (en anelse) blødere end stål, er det (sgu) ikke "lykkedes" mig, at ridse det.
Overfladiske ridser på et Ti ur forsvinder i øvrigt af sig selv ved oxydering, mens tilsvarende ridser i stål permanent gør overfladen mat.
Mærkværdigvis hører man aldrig bemærkningen, "Det er da tosset med et ur i guld - Det ridses jo meget lettere end stål og titanium"
Jeg kan bidrage med samme erfaringer om plexi / safir glas. Ingen af typerne har jeg "haft held til", at havarere fatalt.

Claus_K Skrev:…jeg kunne aldrig drømme om at vælge en Speedy med safirglas…det ville være blasfemisk

... kunne ikke være mere enig, om end jeg har en stribe Speedmasters med safir.
Der findes ingen Speedy mere "Speedy" end den med det oprindelige Hesalit glas.

Claus_K Skrev:*...hvilket dog modsiges ved at X-33'eren (seneste generation Speedy) har safirglas. Men hva' ved jeg

Hvad X-33 safirglasset angår, er det ikke noget jeg ved med sikkerhed; men blot nogle observationer og facts, der kan belyse safirglas valget.

På X-33 er safirglasset ikke særligt stort. Det er hvælvet og flugter uden kanter med lunetten. Altså en stærk og godt beskyttet konstruktion.
At det virkeligt er stærkt, ses af nedenstående:

Test pilot Torman var efter en test, i færd med at lande en jager, der pludselig besluttede sig for at ville lande på ryggen.
Torman kunne i et par måneder, fra sin sygeseng, holde øje med tiden på sin X-33 prototype, der trods havari og brand troligt tikkede videre.

Uret ser således ud på Omega museet, bemærk glasset.

Test Pilot Torman's X-33 , early prototype of the X-33 : 1997
Prototyperne bar udviklings navnet, Flightmaster; men er kun solgt som X-33.

Til brug i rummet, bl.a. på den internationale rumstation, er X-33 "kun" et indendørs ur:

Astronaut Edward Lu wearing a second generation X-33 in the ISS , you can even spot his wake-up time

Det er bemærkelsesværdigt, at der kun findes eet ur, NASA har certificeret til EVA (rumvandring): SPM PRO.

Cosmonaut Alexender Kaleri preparing for an EVA in the ISS, wearing a Speedmaster Professional

X-33 er uret, der har været båret flest sammenhængende døgn i rummet, bl.a. 661 døgn på MIR.
Med det antal døgn X-33 prototyperne har været båret i rummet uden uheld, og med det heldige udfald af Torman's stunt, tror jeg, at både NASA og Omega er kommet til konklussionen, at X-33 godt "kan gå an" med safirglas.

Med venlig hilsen - Geodoc

De 2 nederste illustrationer er fra Speedmaser-Mission.net, der også findes på Omega Link Centralen.