18-05-2009, 04:19 PM
Claus_K Skrev:Mit besyv omkring dilemmaet...
Værket:
1861’eren er Speedmasterens naturlige evolution af det oprindelige 321 værk. Det er senest forbedret med en plastik-komponent (aht. friktion).
1863 er en ”flottere” version, som gør sig godt bag "kig igennem glasset". Det har aht. looket bevaret den ovenfor omtalte komponent i metal.
Glasset:
Jeg har ladet mig fortælle at en væsentlig ting for NASAs valg af plexi er at det ikke kan splintre* – det sidste man vil ha’ i vægtløs tilstand er vel nok bitte stumper af glas som svæver rundt, og kan inhaleres.
Af samme årsag, synes jeg derfor også at når alt kommer til alt er plexi det rigtige valg for et toolwatch (som Speedmasteren vel nok er). Det kan tåle tæskene (søg efter NASA testkriterier). Har man safirglas skal der kun ét slag til, og så er uret ubrugeligt indtil udbedret, hvilket udover glasset, formentlig kræver en total adskillelse og rensning af værket for glassplinter (2000 kr +/-, flere dage/ugers ventetid). Med plexi skal glasset blot skiftes (500 kr +/-, 10 min. arbejde).
Jeg har selv haft mange ure med plexi, og har ALDRIG haft nævneværdige problemer med ridser. Og når jeg synes det er blevet for slemt (efter måneders hårdt brug), så får det bare 2-5 min. med hvad slibemiddel jeg nu har ved hånden – evt. tandpasta.
Når det er sagt, vil jeg i øvrigt mene at nyere tids plexi faktisk er ganske hårdt - ridser opstår ikke "bare sådan".
…jeg kunne aldrig drømme om at vælge en Speedy med safirglas…det ville være blasfemisk
Ja det er jo i alle fald korrekt at Omega betragter 1861 som forbedring af 321 (som de sjovt nok også beskriver det med 1020 imod 5xx serien i speedmasters og constelations hvor det nok er lidt længere ude) Det er jo heller ikke bare helt forkert, men der ligger naturligvis også noget i at man helst ser den nye som bedst. Kolonnehjuls kronografer som 321 er vanskeligere (dyrere) at ha med at gøre og fremstille, men når de er indstillet, så fungerer start og stop jo vidunderligt og værkerne er i mine øjne smukkere.
Knast-styring er en måde at spare penge i fremstilling og vedligeholdelse, nok så meget som en ren ren forbedring. De fineste krongrafer vil nok til 99% være med kolonne - selv idag. Nå men skidt med det, begge fungerer.
PLEXI: Jeg deler helt din erfaring. Det kan ridses, men det er da ikke noget jeg oplever til hverdag overhovedet, og sker det, så er de buffet væk med tandpasta eller andet, på kort tid. Farven/lyset - og varmen ved at røre det trækker også op - når det er vintage vi taler
Går alt galt, skiftes det for småpenge.
vh
Mvh. John - Glad for ure og frisk på lidt iværksætterråd.
Besøg min blog med gode råd til iværksættere!
Besøg min blog om ure!
Besøg min blog med gode råd til iværksættere!
Besøg min blog om ure!

![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)