19-05-2010, 06:25 PM
uddrag af hvad dwndler Skrev:... Nu er forvirringen bare endnu større, eller hvad.... Jeg beklager meget, at jeg har bidraget til at gøre "røgsløret" tættere.
Selv har jeg bøvlet med informationer om et ur, som Vintage Information tilsyneladende slet ikke ville kendes ved.
Det var på den måde jeg blev opmærksom på, at det var i de supplerende oplysninger, at den forløsende information dukkede op.
Mit kluntede bidrag skulle derfor nærmere ses som en beskrivelse af, at Omega informationerne ikke er den knivskarpe "facit liste", som vi gerne så.
Egentligt er det lidt i retning af, at med visse Omegaer, skal man vide en hel del på forhånd, for at få informationen til at "gå op".
... godt at vi har Baun, og jeg håber hans hans indlæg har bidraget til "at lette røgsløret".
Hele miseren minder mig om, da jeg som ung geologi/geografi studerende skulle have Botanik, som støttefag.
Til eksamen skulle vi kunne 1200 planter, og vi havde et år til at lære "lektien".
Vi geologistuderende, stod som Moses ved det Røde Hav, og spurgte så vores lektor:
"Hvordan lærer vi planterne at kende?" - hvortil han svarede:
"I går bare ud og bestemmer dem med floraen". Det forsøgte vi så; men det er ikke uproblematisk at slå op i, og anvende en flora. Vi vendte derfor tilbage til lektoren, og spurgte:
"Hvordan lærer vi at anvende en flora?", og det selvmodsigende svar faldt:
"I går bare ud og bestemmer nogle planter, som i kender på forhånd"
På daværende tidspunkt kendte jeg en Mælkebøtte og et Bøgetræ. Det blev op ad bakke, kan jeg forvisse om
... og sådan er det desværre også en gang imellem med Vintage Information
Med venlig hilsen - Geodoc

![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)