26-05-2011, 10:56 AM
Spørgsmålet om, "Midsize er det for småt til en lille "Mand?" - er ganske tankevækkende.
Det tankevækkende er, om et ur er interessant på grund af sin størrelse eller sit indhold, eller om urets størrelse er i overensstemmelse med den aktuelle mode.
Allerede her kan man se, at diskussionen kan komme til "at stritte" i alle mulige retninger.
For vintage entusiaster (hvortil jeg regner mig), er spørgsmålet enklere.
Når vintage entusiasten fatter interesse for et ur - det kan være på grund af epoken, værket, sammenhængen i samlingen eller mange mulige andre årsager....
... så er sagen givet, "Du må tage uret i den størrelse det er produceret i. - Det kan ikke "pumpes op" til en mere nutidig moderetning".
På det område har jeg gjort mig stillingen klar, at når der kommer "en lille guld-tingest" med kaliber 30T2RG forbi - til en attraktiv pris/stand - så hugger jeg til.
... også selvom det blot er 33 mm eller 35,5 mm.
Vilkårene er givne: Uret opfatter jeg som interessant på grund af sine horologiske kvaliteter og urets placering i Ω historien, men uret kan selvsagt ikke tilfredsstille nutidig modemæssig størrelse.
Med andre ord, uret tilvælges på grund af markante kvaliteter forskellige fra størrelse.
For yndere af nutidige (moderne) ure - er spørgsmålet vanskeligere.
I denne kategori fylder hensynet til den aktuelle mode betydeligt mere - og moden siger store ure; omend tendensen tilsyneladende har toppet.
Til spørgsmålet, ".... om midsize er til kvinder?" er det klare svar: Nej!
Seamaster laves i en speciel lady-størrelse, og Midsize kan betragtes som et "unisex" ur, der størrelsesmæssigt ligger midt imellem.
Midsize er anvendelig for mænd, der ynder et moderat ur, f.eks. fordi de har en personlig holdning til proportionerne mellem urets og håndleddets størrelse.
Tilsvarende er midsize anvendelig for kvinder, der ynder et stort ur - i hvert fald større end den egentlige lady-size.
Jeg har selv måttet opgive et meget stort ur, et Planet Ocean 45,5 mm - simpelthen fordi hornene rakte ud over min håndledsdiameter, og lænken "vinklede" lodret ned, for at fatte om håndleddet.
... uret er smukt, imposant og moderne; men i kombination med mit håndled var kombinationen patetisk, ynkelig, uharmonisk og latterlig.
Til illustration indsætter jeg et billede af mit største og mindste ur:

Speedmaster 125 og Seamaster 200.
Godt nok er begge urene vintageure, Speedmasteren fra 1973 og Seamasteren fra 1986...
.... men hensigten med illustrationen er blot at afspejle, at opfattelsen af et ur og dets udstråling ikke eentydigt kan baseres på størrelsen som eneste parameter.
Ved valget af midsize, er der næppe nogen tvivl om, at du kan modtage nogle "bemærkninger om dameur".
Sådanne bemærkninger bør overhøres, da de oftest stammer fra personer, der kan finde på at købe en bil så stor, at de må ha' klodser på pedalerne... og mærkværdigvis ikke finder dette latterligt.
Tillykke med dit midsize - og glæd dig over det harmoniske størrelsesforhold mellem ur og håndled.
(Vi ser iøvrigt gerne billeder, til illustration af dette)
Med venlig hilsen - Geodoc

![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)