08-06-2011, 06:47 PM
Der er kommet mange gode indlæg i denne tråd, og jeg er egentlig ikke uenig med nogle af indlægsforfatterne.
Det er naturligvis aldeles legalt, at definere sin ur interesse således, at den ikke omfatter quartz ure...
... men begrundelserne har, for mig at se, været noget "rigide og bombastiske", hvorfor jeg søger at bidrage med lidt opblødning.
Jeg har før skrevet om emnet, Re: Hvorfor et mekanisk ur? - og vil supplere med, at sætte quartz i et tidshistorisk perspektiv.
I 1928 bygger Joseph Horton and Warren Morrison (Bell Tephone) det første praktiske quartz ur.
Fra slutning af 1940'erne til slutningen af 1950'erne, udskiftede alle astronomiske observatorier deres ure med quartz ure.
For første gang havde man ure, nøjagtige nok til at konstatere "tide jord" og at jordrotationen ikke er præcis ensartet.
Det må konstateres, at for alle der beskæftiger sig professionelt og videnskabeligt med "tid" - har det mekaniske ur været dødt i mere end 50 år.
Jeg deler alle betragtningerne om de mekaniske ure; men undres over den massive afvisning af quartz teknologien.
... det er fascinerende, hvor meget denne lille:
... uskyldigt udseende "dims" kan fremkalde af kommentarer om, at "det er bare", eller "det er kun" osv.
Vælger man helt at se bort fra quartz teknologien, og fornægter enhver sammenhæng, hvori den indgår, må man:
... undvære de ovenstående fasciliteter - eller stort set konstatere, at verden som vi kender den i dag, ville gå i stå.
Det kan heller ikke være kravene til quartz ure, der bevirker "pyt" eller det er "bare" bemærkningerne.
Sammenligner man den klassiske COSC for mekaniske ure med den tilsvarende for quartz ure, må det konstateres at quartz præcisions kravene virkeligt er et nåleøje, som de færreste kan passere.
Dette blot i modsætning til den mekaniske COSC, der stort set kan bestås af ethvert velproduceret mekanisk værk, der blot er "kælet lidt for".
Mekanisk COSC
COSC test mekanisk
Quartz COSC
COSC test Quartz
Det er meget illustrativt, at den klassiske horologi har forbedret de mekaniske ures præcision, ved at konstruere den mekaniske oscillator med større og større svingningstal.
Mange vintageure har det "sagtmodige" svingningstal på 15000 BPH (Beats per Hour), medens de yngre afløsere præsterer svingningstallene 18000, 21600, 28800 og (svimlende) 36000 BPH.
Med de 10 slag i sekundet er man nået ud i grænseområdet mellem urets præcision og dets slidstyrke og stabilitet.
Der er ganske vist nogle få special applikationer, hvor mekaniske ure slår 100 gange i sekundet; men det er specielt for stopure, der kun anvendes i korte tidsrum.
Horologien har altså stræbt efter højere svingningstal - en hurtigtsvingende oscillator; og det fik man med quartz ressonatoren.
Denne naturlige udvikling har så fået ur entusiaster til at stå helt af, med bemærkningen: "Quartz? - det kan man da virkelig ikke være bekendt".
Et ur, der trods den "infamøse" teknologi - særligt har grebet mig om hjertet er:
Omega Marine Chronometer, udviklet i 1974.
Marine Chronometer var det første ur med oscillator i højfrekvensområdet, da krystallen svinger med 2,4 MHz i forhold til de 99,9% almindelige quartz ures "banale" 32 KHz
.... eller at krystallen arbejder 75 gange "hårdere" end i standard ure.
Råmaterialet quartz er heller ikke et materiale, som man "bare stempler" oscillatorer ud af, efter for godt befindende.
Alt afhængig af langs hvilken krystalakse man "angriber" quartz råmaterialet, kan man opnå skæringer, der navnlig er fremmende for produktets:
#1 mekaniske egenskaber
#2 elektriske egenskaber, eller
#3 de optiske egenskaber.
Forskellige skæringer af quartz rå krystallen.
Da Omega besluttede at udvikle Marine Chronometer, var det "for at sætte tingene på plads" - og lave verdens mest præcise armbåndsur, og det første, der var certificeret som Marine Chronometer.
Her var man virkeligt i pioner-land.
Quartz oscillatorens klassiske achillehæl, temperaturen - neutraliserede man ved at anvende et krystal med den bekostelige AT skæring.
AT skæringen har den egenskab, at gøre oscillatoren termostabil i et valgt driftsområde.
Ikke alene er teknologien ekstrem delikat med hensyn til skæringens vinkel. - Et AT skåret krystal stiller ekstreme krav til quarts råmaterialets renhed.
Der må ganske enkelt ikke være nogen urenheder, der er sædvanlige ved standard quartz produktionen, f.eks. aluminium eller alkaliske metaller.
Der skal praktisk talt være tale om en "ædel juvel".
Nedenstående figur viser forskellige temperatur koeffecienter for AT skæringer, hvis vinkel kun varierer ganske lidt.
Illustrationen er amerikansk, og angiver vinkelforskellen i (den forældede enhed) buesekunder.
Der går 60 buesekunder på et bueminut og 60 bueminutter på 1 grad. Et buesekund er derfor 1/3600 del af en grad.
Konsekvensen er altså: "Skær korrekt indenfor ganske få tusindedele af en grad - eller smid hele produktionen i brokkassen".
Dersom krystallet havde været cylindrisk, ville det have svinget på 6 MHz; men slibning til linseform satte frekvensen ned til mere håndterbare 2,4 MHz.
Marine Chronometers linseformede (AT skårne) krystal.
Hermed opnåede Marine Chronometer nedenstående temperaturkoeffecient.
Omega's illustration af Marine Chronometers temperaturfølsomhed omkring håndleds temperatur.
"Hjertet" i Marine Chronometer er altså det ædleste krystal, behandlet på den mest udsøgte måde og slebet til en ægte juvel...
... og navnlig tilvirket efter en særdeles delikat teknologi, der absolut ikke er tilgivende overfor manglende fagkundskab, unøjagtighed eller råmaterialets ædelhed.
Jeg har selv fornøjelsen, at observere på Marine Chronometers nøjagtighed, der i 2009 var -11 sek/år og i 2010 -9 sek/år.
... helt pænt "skuldret" af et 34 år gammelt ur, hvis specifikationer er +/- 12 sek/år.
Jeg kan udmærket følge forumets forbehold overfor quarts ure, og navnlig overfor, at quartz udgaven vælges på grund af, at den er billig(ere) og i det hele taget ligner...
... men jeg kan blot ikke følge den absolutte bortdømning af quartz i enhver afskygning.
Har man fået mod på, at læse om quartz teknologien, er Fundamentals of Quartz Oscillators - Application Note 200-2 et godt sted at begynde.
Med venlig hilsen - Geodoc
Det er naturligvis aldeles legalt, at definere sin ur interesse således, at den ikke omfatter quartz ure...
... men begrundelserne har, for mig at se, været noget "rigide og bombastiske", hvorfor jeg søger at bidrage med lidt opblødning.
Jeg har før skrevet om emnet, Re: Hvorfor et mekanisk ur? - og vil supplere med, at sætte quartz i et tidshistorisk perspektiv.
I 1928 bygger Joseph Horton and Warren Morrison (Bell Tephone) det første praktiske quartz ur.
Fra slutning af 1940'erne til slutningen af 1950'erne, udskiftede alle astronomiske observatorier deres ure med quartz ure.
For første gang havde man ure, nøjagtige nok til at konstatere "tide jord" og at jordrotationen ikke er præcis ensartet.
Det må konstateres, at for alle der beskæftiger sig professionelt og videnskabeligt med "tid" - har det mekaniske ur været dødt i mere end 50 år.
Jeg deler alle betragtningerne om de mekaniske ure; men undres over den massive afvisning af quartz teknologien.
... det er fascinerende, hvor meget denne lille:
... uskyldigt udseende "dims" kan fremkalde af kommentarer om, at "det er bare", eller "det er kun" osv.
Vælger man helt at se bort fra quartz teknologien, og fornægter enhver sammenhæng, hvori den indgår, må man:
... undvære de ovenstående fasciliteter - eller stort set konstatere, at verden som vi kender den i dag, ville gå i stå.
Det kan heller ikke være kravene til quartz ure, der bevirker "pyt" eller det er "bare" bemærkningerne.
Sammenligner man den klassiske COSC for mekaniske ure med den tilsvarende for quartz ure, må det konstateres at quartz præcisions kravene virkeligt er et nåleøje, som de færreste kan passere.
Dette blot i modsætning til den mekaniske COSC, der stort set kan bestås af ethvert velproduceret mekanisk værk, der blot er "kælet lidt for".
Mekanisk COSC
COSC test mekanisk
Quartz COSC
COSC test Quartz
Det er meget illustrativt, at den klassiske horologi har forbedret de mekaniske ures præcision, ved at konstruere den mekaniske oscillator med større og større svingningstal.
Mange vintageure har det "sagtmodige" svingningstal på 15000 BPH (Beats per Hour), medens de yngre afløsere præsterer svingningstallene 18000, 21600, 28800 og (svimlende) 36000 BPH.
Med de 10 slag i sekundet er man nået ud i grænseområdet mellem urets præcision og dets slidstyrke og stabilitet.
Der er ganske vist nogle få special applikationer, hvor mekaniske ure slår 100 gange i sekundet; men det er specielt for stopure, der kun anvendes i korte tidsrum.
Horologien har altså stræbt efter højere svingningstal - en hurtigtsvingende oscillator; og det fik man med quartz ressonatoren.
Denne naturlige udvikling har så fået ur entusiaster til at stå helt af, med bemærkningen: "Quartz? - det kan man da virkelig ikke være bekendt".
Et ur, der trods den "infamøse" teknologi - særligt har grebet mig om hjertet er:
Omega Marine Chronometer, udviklet i 1974.
Marine Chronometer var det første ur med oscillator i højfrekvensområdet, da krystallen svinger med 2,4 MHz i forhold til de 99,9% almindelige quartz ures "banale" 32 KHz
.... eller at krystallen arbejder 75 gange "hårdere" end i standard ure.
Råmaterialet quartz er heller ikke et materiale, som man "bare stempler" oscillatorer ud af, efter for godt befindende.
Alt afhængig af langs hvilken krystalakse man "angriber" quartz råmaterialet, kan man opnå skæringer, der navnlig er fremmende for produktets:
#1 mekaniske egenskaber
#2 elektriske egenskaber, eller
#3 de optiske egenskaber.
Forskellige skæringer af quartz rå krystallen.
Da Omega besluttede at udvikle Marine Chronometer, var det "for at sætte tingene på plads" - og lave verdens mest præcise armbåndsur, og det første, der var certificeret som Marine Chronometer.
Her var man virkeligt i pioner-land.
Quartz oscillatorens klassiske achillehæl, temperaturen - neutraliserede man ved at anvende et krystal med den bekostelige AT skæring.
AT skæringen har den egenskab, at gøre oscillatoren termostabil i et valgt driftsområde.
Ikke alene er teknologien ekstrem delikat med hensyn til skæringens vinkel. - Et AT skåret krystal stiller ekstreme krav til quarts råmaterialets renhed.
Der må ganske enkelt ikke være nogen urenheder, der er sædvanlige ved standard quartz produktionen, f.eks. aluminium eller alkaliske metaller.
Der skal praktisk talt være tale om en "ædel juvel".
Nedenstående figur viser forskellige temperatur koeffecienter for AT skæringer, hvis vinkel kun varierer ganske lidt.
Illustrationen er amerikansk, og angiver vinkelforskellen i (den forældede enhed) buesekunder.
Der går 60 buesekunder på et bueminut og 60 bueminutter på 1 grad. Et buesekund er derfor 1/3600 del af en grad.
Konsekvensen er altså: "Skær korrekt indenfor ganske få tusindedele af en grad - eller smid hele produktionen i brokkassen".
Dersom krystallet havde været cylindrisk, ville det have svinget på 6 MHz; men slibning til linseform satte frekvensen ned til mere håndterbare 2,4 MHz.
Marine Chronometers linseformede (AT skårne) krystal.
Hermed opnåede Marine Chronometer nedenstående temperaturkoeffecient.
Omega's illustration af Marine Chronometers temperaturfølsomhed omkring håndleds temperatur.
"Hjertet" i Marine Chronometer er altså det ædleste krystal, behandlet på den mest udsøgte måde og slebet til en ægte juvel...
... og navnlig tilvirket efter en særdeles delikat teknologi, der absolut ikke er tilgivende overfor manglende fagkundskab, unøjagtighed eller råmaterialets ædelhed.
Jeg har selv fornøjelsen, at observere på Marine Chronometers nøjagtighed, der i 2009 var -11 sek/år og i 2010 -9 sek/år.
... helt pænt "skuldret" af et 34 år gammelt ur, hvis specifikationer er +/- 12 sek/år.
Jeg kan udmærket følge forumets forbehold overfor quarts ure, og navnlig overfor, at quartz udgaven vælges på grund af, at den er billig(ere) og i det hele taget ligner...
... men jeg kan blot ikke følge den absolutte bortdømning af quartz i enhver afskygning.
Har man fået mod på, at læse om quartz teknologien, er Fundamentals of Quartz Oscillators - Application Note 200-2 et godt sted at begynde.
Med venlig hilsen - Geodoc
![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)