Udgangspunktet, når man taler Speedmaster, er den oprindelige Prof. fra 1957 med plexiglas og manuelt optræk cal. 321.
Så er der med udgangspunkt i denne lavet ganske få opdateringer til standard modellen idag Speedmaster prof. med cal 861, men Omega har i respekt for det oprindelig (og formentlig også for at holde historien i live) ladet den eksistere med det forældede plexiglas - og det manuelle optræk. Et ur der stadig er en klassiker og skøn at skue.
Der er kogt meget suppe på Speedmaster - og de er lavet bedre og dyrere end det oprindelige.
Et utal af jubilæums modeller i begrænsede antal samt fx. BA som især skiller sig ud ved at være moderniseret med et super godt automatisk værk.
Der er også lavet billigere modeller, som er opdaterede og moderniserede, men ikke overgår den oprindelige i værkkvalitet! her er Reduced vel nok den billigste, men også en række "date" modeller har haft svært ved at holde priser på niveau eller over Proffen.
Jeg vil påstå, at det er fine ure alle sammen - og jeg ville bestemt være glad for en Reduced - det er en skøn version, som efter min mening sælges for billigt - 6-8 K. Det har formentligt meget at gøre med at det pt er moderne med relativt store ure.
Også date modellerne er fine ure med gode værk - lagkage konograf - javel, men finisherede og velfungerende - de lever helt op til Omegas sædvanlige værk standard, for finisherede ETA værker.
Men -
og det kan være et væsentligt MEN! Blandt urtosser tæller det oprindelige - og de der regnes for finere/bedre end de oprindelige mest! Det betyder, at det er sjovere at eje enten en Prof. eller en af de eftertragtede jubilæumsmodeller - eller en BA, som jo altså har formået at komme med i det gode selskab - nok mest pga. en høj kvalitet, et super værk, visse modeller i et fornyende design og selvfølgelig fordi de også er med til at understøtte at Omega søger opad i prestige niveau!
Selv har jeg et standard Prof. som jeg bruger af og til med stor glæde. Jeg nyder at trække det op og jeg nydet den særlige glød i plexiglasset - også glassets bue er i mine øjne langt smukkere end moderne ridsefrit glas!

Den har hos mig fået hård konkurence af en meget smuk Seamaster Chronograf med cal 321 - som jeg bruger, når jeg gerne vil have en Chronograf på og har brug for gyldne farver (gyldne visere og brun læderrem). Jeg bruger den udelukkende som Dressur - nænner ikke at udsætte den for andet!
Den har også hård konkurenve, når jeg skal ud på det grove - for så kommer min Dynamic Chronograf ofte på. Den er bare skøn, når man har udendørs aktiviteter som jagt og fiskeri på programment! På billedet er den med læderrem, men jeg har siden monteret en original lænke. Lænker kommer, efter min mening, til sin ret på ure der skal på når der er aktivitet - så kan man jo vaske snavs og sved af efter aktiviteten!
vh Baun