Auktionen er slut, og spændingen om den drøftede kaliber 30T2 SC RG er nu udløst. - Uret så sådan ud:

... og der var almindelig enighed om, at "der var noget spændende inden i"
Auktionen afvikledes hos Kaplans d. 22. maj 2010,
her, og hammerslaget faldt på 7.100 kr. til budgiver nr. 8301.
Jeg havde selv opgivet, at deltage i auktionen, da forhåndsbudene så hurtigt tog "himmelflugt".
Nu er Kaplans "klub auktioner" lidt giftigt indrettet. Auktionen afvikles som en egentlig fysisk auktion i Stockholm, hvor kunder i salen byder varen op.
Indtil auktionsstart kan man online lægge et maksbud, og deltage i auktionen. MEN onlinebyderne har "kun eet skud i bøssen".
Når auktionen ruller, kan onlinebydere ikke længere forhøje deres maksbud, og er henvist til (med tilkæmpet ro) at lade sig overbyde fra salen.
Jeg deltog imidlertid med bud på
en anden vare .... og tabte. - ligeledes til budgiver nr. 8301, som åbenbart har haft en god dag
Det var "en lille guld tingest", der nærmest tryglede om, at nogen ville tage sig kærligt af den.
Beskeden diameter på 35,5 mm; men med stort glas og meget tynd lynette, der gør at uret optisk ikke ser kleint ud.
Skiven var bestemt ikke noget at skrive hjem om. Det så nærmest ud som om den havde været med i krigen; men med oprindelsesåret 1943; kunne dette jo også have været tilfældet.
(tror også, at jeg ville have følt mig "ungdommelig" ved at eje et ur, der er 3 år ældre end jeg selv

)
Uret havde et mindstebud på 3.500 Kr. og en vurderingspris på 3.700 Kr. - jeg bød frisk ind med et maksbud på 4.300 Kr. og uret solgtes til 4.400 Kr. (til den fordømte budgiver nr. 8301).
Det var som nævnt ikke en skønhedsåbenbaring; men var efter min opfattelse meget spændende som et "projekt ur". Auktionen ses:
her
Uanset hvordan jeg krydsede oplysningerne om uret på Omega Vintage Information - så var der hele tiden noget, der ikke stemte.
Direkte opslag på reference får Omega til at "trompetere" en diameter på 37 mm ud. Og om skiven står der, "Dial: not available".
Urene, der kom tættest på, havde lige horn, mens det aktuelle ur havde "svejfede" horn, og sådan var det hele vejen igennem.
Da uret nu ikke landede som "projektur" hos mig, så jeg rigtigt kunne have "gået ombord" i mysteriet - må jeg spørge her på forum:
... Hvad hulen var det jeg bød på?
Jeg afventer spændt, og med venlig hilsen - Geodoc